Historie

I sommeren 1911 var der nogle mennesker, der fik en rigtig god ide. Ideen blev realiseret, og den 22. august samme år blev Unge Socialdemokraters Sangkor stiftet.

Se hele programmet
7 år senere blev koret gjort upolitisk og kom således i 1918 til at hedde VIVO. Efter nogle år blev lyren VIVO's logo - et logo, som stadig bruges.

1920 program2arev

Se hele programmet.
VIVO var frem til 2.verdenskrig en meget stor del af det århusianske musik- og kulturliv. Der blev afholdt offentlige forårs- og efterårskoncerter, koret virkede som operakor. Troubaduren, Bajadser og Faust var operaer, hvor VIVO deltog. Koret var så stort, at man i forbindelse med Faust kunne tage et helt herrekor ud af det blandede kor til at synge soldaterkoret.

Korets dirigent gennem 42 år musikdirektør Carl Christensen sagde i et interview i1938 i anledning af, at han da havde været korets dirigent i 25 år. ”VIVO er oasen i den musikalske ørken, hvor jeg vandrer. Der får jeg mine musikalske længsler tilfredsstillet” Sådan har mange siden følt det. Det var Carl Christensen der gav koret navnet VIVO, som betyder livfuld i musiksproget.

Carl Christensen har haft usædvanlig stor betydning både for koret og for musiklivet i Århus. Han skrev adskillige melodier. Det var før kopimaskinen var opfundet, og han skrev hver en node i hånden. I 1919 skrev han musikken til ”Sangen til Århus”, med tekst af Louis C. Andersen, den blev utrolig populær og udkom på et lokalt musikforlag i ikke mindre end 3 oplag. I årets sommerrevy i Vennelyst blev den sunget af den smukke charmerende skuespiller Erik Winther, og der stod i aviserne, at han sang den sådan, at det fik hundreder af små Århus-damer til at ligge og drømme i de lyse sommernætter.

VIVO-koret blev grundlagt på et meget solidt fundament af Carl Christensen. og de mennesker der var med dengang, et fundament, der siden er bygget videre på af skiftende dygtige dirigenter.

I gamle scrapbøger er der billeder af sangerne, når de pinsemorgen tog i skoven i hestevogn, svingende med sangerhuer og bøgegrene Der er beskrivelser af, hvordan man sneg sig til sang under anden verdenskrig trods mørklægning, hvordan alsang var med til at holde modet oppe.

Koret har haft en række fremragende dirigenter, der har formået, at korets niveau altid har været højt. Mange af dirigenterne har skrevet arrangementer til koret.

En af disse er cand.phil. Johannes Buch Jørgensen, der i 13 år var dirigent 1993 - 2006. Johannes har skrevet mange flotte arrangementer til koret. Til korets 90 års jubilæum i 2001 havde han lavet et arrangement med Kaj Norman Andersen sange. Det var og er meget populært både blandt sangere og publikum. Det samme er et potpourri over børnesange af H.C. Andersen, der blev skrevet for at fejre H.C. Andersens 100 års fødselsdag i 2005.

I Vivo-koret har sangglæde og seriøst arbejde med indstudering af nye sange altid gået hånd i hånd med glæde, sjov og socialt samvær.

Vi har i Danmark en sangskat, som ikke findes magen til i resten af verden, den er uopslidelig, uanset, hvor meget vi bruger den. Man kan vitterlig for en stund glemme al verdens fortræd, når man er sammen med sangere.